Højtbegavede elever begrænses af bogsystemer og vanetænkning i skolen. De skal hjælpes nu

Information 3.oktober 2022, af Pia Ryding

Højtbegavede børn mistrives, mister motivation og risikerer endda at sakke bagud i skolen. Derfor er det godt, at regeringen vil til at screene elever for høj begavelse, så de kan få den rette hjælp. Men hvorfor først fra 2024-25?

Fra skoleåret 2024/2025 skal elever screenes for høj begavelse i folkeskolen. Og det er på tide, for de findes allerede derude, men mange af dem mistrives.

De bliver ikke mødt på deres niveau, og de bliver ikke hjulpet på grund af travlhed, uvidenhed eller måske endda modvilje.

Derfor undrer det mig, at de højtbegavede børn skal vente helt til skoleåret 2024/2025. Tre år er lang tid i et børneliv. Og de højtbegavede børn bliver lige nu misforstået, mister motivationen og risikerer endda at sakke bagud i skolen.

»Dit barn er så langsomt, at det aldrig når til ekstramaterialet,« har jeg for eksempel hørt en forælder til et højtbegavet barn få at vide til skole-hjem-samtalen.

Men hvorfor skulle barnet skynde sig, hvis de ekstraopgaver, det kan få, er magen til dem, det lige har siddet og lavet? Har du lyst til at lave mere af det samme, som du allerede har lært eller måske allerede kunne, inden du startede i skole?

Prøv at forestille dig, at du skal i gang med din nye uddannelse som for eksempel journalist eller tømrer. Du er spændt og forventningsfuld, og sommerfuglene blafrer i din mave. Men så skal du bruge hele første uge på at lære de mest basale ting i Word eller på at slå et helt almindeligt søm i et bræt. To år efter er det stadig det samme, du skal træne. Og det er det hver dag. Hvornår giver du op?

Jeg oplever i mit arbejde, at eleven ofte ikke må lære noget, der rækker ud over det, der læres på den pågældende årgang. Det vil sige, at der ikke uddeles ekstramateriale, som er sværere end det, eleven allerede har lært, og at barnet derfor aldrig får lov til at stå på tæer.

»Jamen, hvad skal dit barn så lave til næste år?« er også et citat fra en skole-hjem-samtale, jeg har overværet. Forestil dig, at man sagde til et mindre barn, at det skulle blive ved med at kravle et år endnu, selv om det faktisk var klar til at lære at gå.

Vi har en skole og et samfund, der ønsker, at eleverne skal blive så dygtige som muligt, men samtidig har vi bogsystemer, faglige retningslinjer og vanetænkning, som umuliggør det.

De højtbegavede elever skal have mulighed for at udfolde deres talenter og møde udfordringer, så det bliver ved med at være sjovt og lærerigt at gå i skole. Og det burde de ikke skulle vente tre år på. De har ventet længe nok.

Se artiklen i Information her