
- Forside
- /
- Bøger
Bøgerne
Essensen i den skønlitteratur jeg skriver, er historien. Det gælder mine romaner og børnebøger, både dem til højtlæsningsbøger og dem, børnene selv skal læse. Når jeg skriver faglitteratur er mit fokus en kombination af indhold og sprog. Jeg tror nemlig, at sproget kan fremme forståelsen, også selv om materialet er grundlæggende tungt.
Leonora & mormor handler en pige, der mister sin mormor. De voksne opfører sig underligt og anderledes, og alting er både som det plejer og ret anderledes. Samtidig sætter det en masse tanker i gang og der er en del spørgsmål, som ikke er så lette at få svar på, fx om Leonora har eller havde en mormor. Heldigvis er der voksne omkring Leonora, der både tør og kan tale om både de praktiske ting og de store spørgsmål. Bogen sætter fokus på, hvad der sker i ugen mellem et dødsfald og frem til begravelsen.
Valdemar & killingen handler om en dreng, der er vild med dyr. Han finder en killing, som han gerne vil have med hjem. Familien har i forvejen en masse dyr, og især mor har sagt nej til flere kæledyr, så da drengen smugler den med hjem, opstår der udfordringer i familien. Bogen sætter blandt andet fokus på travle forældre og svære søskenderelationer.
Opgavebogen kan anvendes til alle børn i dagtilbuddet og af alle aldersgrupper, når der blot tages højde for det enkelte barns udgangspunkt, interesser og nysgerrighed. Opgaverne, øvelserne og ideerne i bogen tager udgangspunkt i børns legende tilgang og understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og fællesskab. Bogen indeholder 50 arbejdsark, 42 opgaver og et hav af ideer. Alt er udarbejdet med udgangspunkt i de højtbegavede børns nysgerrighed, perfektionisme og sensitivitet.
Bogen er den første danske bog om højtbegavede børn 0-6 år.
Bogen er en guldgrube af viden, beskrivelser af højtbegavede børn og måder at møde børnene på. Læs hele bogen, eller læs med udgangs-punkt i den børnegruppe, som du har fokus på.
Skemaerne og beskrivelserne gør det lettere at spotte børnene tidligt og få indblik i, hvor hurtigt de udvikler specifikke kompetencer.
Smukke & lille skat er en rystende fortælling om at have en barndom i noget, der ligner en helt almindelig familie, men hvor børnene igen og igen er overladt til sig selv.
Smukke & lille skat er indlæst som lydbog af Anette Støvelbæk og Linda Elvira. Køb lydbogen her